Fugt i væg eller gulv? Sådan forebygges og behandles fugtskader

Få 3 uforpligtende tilbud på dit byggeprojekt

Er der fugt i væggene? Fortvivl ikke. Her kan du læse om hvad du skal holde øje med og gøre, når du opdager fugt i dit hjem. Find også 3 gratis og uforpligtende tilbud fra specialiserede fagfolk, der kan hjælpe dig videre

Fremragende

 

Tegn på fugt i væggen eller nede i kælderen, kan få det til at løbe koldt ned af ryggen på de fleste. 

Det er nemlig et tegn på, at der er noget grundlæggende i vejen, som kræver udbedring. 

Det er vigtigt at tage tegn på fx fugt i væggene meget seriøst. Hvis ikke fugt opdages og behandles kan det få alvorlige konsekvenser for både din families sundhed, men også for husets tilstand. Det kan udvikle sig til større skader og kan gøre dig og dine kære syge.

Desværre er fugt i de danske hjem et meget udbredt problem. Der er fx analyser, som viser, at der er problemer med opstigende fugt i 90% af kældrene i de danske hjem. 

Nedenfor kan du læse meget mere om fugt i væg og kælder, hvilke tegn du skal kende og hvordan problemet kan afhjælpes. 

Sådan ser det ud, når der er gået fugt i væggen.

Obs på fugtens kendetegn: Hvad er tegnene på fugt i væggen? 

Fugt i vægge, fra kælderen eller andre steder i huset kan se meget forskelligt ud.

Hvis problemet allerede er blevet omsiggribende, vil fugt i vægge være synligt i form af områder, som er mørkere og har skjolder. 

Det kan også vise sig ved at maling “bobler” op, tapetet løsner sig eller pudsen mellem mursten drysser. Har du mistanke om at pudsen er løs, kan du tjekke ved at banke på væggen. Hvis det frembringer en hul lyd kan det indikere at pudsen er løs på grund af fugt i væggen.

En anden måde at opdage problemer med fugt i dit hus er ved at bruge næsen. Er der opstået skimmelsvamp som følge af fugtskader, vil det ofte kunne lugtes. Det vil typisk være en svag lugt af muggen kælder – en let jordslået lugt. Skimmelsvamp stortrives i et fugtigt miljø. 

Er skimmelsvampen meget udbredt i hjemmet, kan luften føles meget tæt, tung, og nærmest som om, du ville kunne bide i den. De fleste vil føle stærkt ubehag ved det, og der er en reel forøget risiko for at få fx halsbetændelse og lungebetændelse af at opholde sig i det.

Det er derfor vigtigt at komme skimmelsvamp til livs, da det især kan volde problemer for personer med allergi, astma eller høfeber.

Sommetider opdager man råd i hjemmets træværk, men det er sjældent det sker, da andre meget tydeligere tegn vil opstå først. Heldigvis er det typiske billede, at fugten opdages og udbedres, før det kommer så vidt.

Fugt i væggen gemmer sig ofte bag aflukkede steder, hvor luften ikke kan cirkulere ordentligt.

Hvordan opstår der fugt i vægge?

Årsagerne er til at der kommer fugt i vægge er mange, og det er vigtigt at undersøge om problemet er større end, hvad du kan se. 

Ikke nok med at fugten kan skade både dine vægge, lofter og gulve – den kan faktisk også komme fra selve konstruktionen af dit hus eller brede sig derud. Tag det derfor altid alvorligt og få behandlet få fugt så hurtigt som muligt.

1) Opstigende fugt

Hvordan er tilstanden på soklen eller fundamentet af dit hus? Der kan nemlig stige fugt op derfra.
Årsagen til det er en dårlig fugtspærrer eller simpelthen mangel på samme. Det kan også skyldes mangel på et omfangsdræn, som vand ikke ledes væk fra huset. Andre gange skyldes det dårlig isolering.

Fugtskader på grund af opstigende fugt, er typisk forekommende i ældre huse, hvor det ofte kommer til udtryk på væggene – også i kælderen. Ind imellem sker det også i nybyggede huse, hvis fugtspærren lægges ovenpå et betonfundament, som ikke er tørt nok endnu, inden gulvlægning.

2) Utætheder i vådrum

Vådrum, såsom dit badeværelse er særligt udsat for risiko for skimmelsvamp, hvis ikke sikringen er i orden og der er opstået utætheder. Det kan være svært at opdage, fordi der ikke skal mere til end et lille hul, en revne eller lignende til at fugten kan trænge ind og lave store skader bagved fx fliser. 

3) Kondens, som kommer af dårlig isolering

Denne type fugt har du sandsynligvis set i et gammelt vindue, særligt om vinteren. 

Om vinteren bliver ydervæggen på dit hus kølet ned og indendørs er der varmere. Når dine vægge er dårligt isolerede kan der på grund af forskellen opstå kondens i indervæggene. 

Det sker også de steder i dit hus, hvor varmen smutter hurtigt ud, og kulden slipper hurtigt ind – såkaldte kuldebroer. 

Skimmelsvamp trives i denne kondens. Du vil ofte kunne se det bagved møbler, som står tæt op langs væggen. Måden at løse det på er med bedre isolering, bedre opvarmning og udluftning. 

4) Rørskader

Over tid kan det ske, at der opstår utætheder i vandrørene der løber inde i væggene på dit hus. Alt fra radiatorrør, rør til brugsvand, til badeværelset, køkkenet eller bryggers kan rammes af slid over tid. Det “gode” ved denne type skade er, at det typisk bliver opdaget meget hurtigt, og derfor ikke når at udvikle sig til noget mere omfattende og værre. 

5) Slagregn og skader uden på huset

Fugtskader inde i dit hus kan opstå ved et slidt eller beskadiget ydre. Er dit tag fx utæt, er det naturligvis en logisk slutning. Da regner vandet jo bogstaveligt talt ind. 

Du kan med fordel tage et kig på dine tagrender, hvis du har opdaget en fugtskade, hvor du ikke kan finde en årsag indendørs. 

En tagrende kan hurtigt blive tilstoppet eller gå i stykker. Det er meget nemt at få øje på en utæt tagrende, og det er nemt og relativt billigt at udbedre. Du kan med fordel rense dine tagrender et par gange om året. På den måde mindsker du risikoen for, at regnvandet faktisk løber væk i kloakken, som det skal, og ikke rammer husets murværk. 

Murværket på et hus kan tåle en del, men bliver det holdt tilpas vådt, kan vandet trænge længere ind og gøre skade. Er der huller i ydervæggen fuger, er det lige som på badeværelse kilde til vanskeligheder. Risikoen for skader er især høj, hvis der ovenikøbet er tale om slidte tagrender i kombination med kraftigt slagregn i flere døgn i træk. 

Skader, der er forårsaget af våde ydervægge er ofte temmelig iøjnefaldende, men du kan også være uheldig at skaden er så godt som uoprettelig. 

Under alle omstændigheder, er den bedste løsning, at kontakte en specialist som kan komme og kigge på det. 

Få 3 gratis og uforpligtende tilbud på behandling af fugtskader

Har du spottet et eller flere af de ovenstående tegn, anbefaler vi, at du får fat i en fagprofessionel, som kan komme og undersøge skaderne nærmere. 

Vi på ByggeXperten har indgået et samarbejde med 3byggetilbud.dk, som gør det nemt for dig at finde den rette fagmand til at afhjælpe problemet.

ByggeXperten anbefaler 3byggetilbud.dk af disse grunde:

  • Det er nemt, gratis og helt uforpligtende

  • Konceptet er bevist med mere end en halv million formidlede opgaver, og en succesrate på over 90%

  • Du kan spare mange penge, og masser af tid

  • Servicen dækker i hele landet

  • Tilbuddene kommer fra lokale fagpersoner.

  • Du får entreprisegaranti – et økonomisk sikkerhedsnet, der sikrer dig med op til 35.000 kr., hvis noget skulle gå galt.

Hvor meget fugt i væggen må der være?

Vi kan ikke komme udenom, at der altid vil være lidt fugt i væggene. Det skal der sådan set også være for at de forskellige materialer kan holde. Der findes nogle fastlagte grænseværdier for, hvor meget fugt, der må være i en væg, for at den er “sund”. 

Man taler ofte om fugtprocent i vægge. Det kan være det lyder bekendt for dig? Man bruger denne metode til at regne ud, hvor meget vand, der er i væggene. Fugtprocenten udregnes ud fra en såkaldt vægprocent – altså regnes vandet vægt i forhold til vægmaterialets egen vægt. Det er ingen hemmelighed at gips og mursten hverken vejer det samme eller kan tåle det samme, så derfor er det forskellige grænseværdier. 

Her kan du se hvad nogle forskellige materialers fugtindhold maks. må være i forhold til vægprocent:

  • Beton skal ikke overskride 1%. 

  • Gips bør være under 0,85%.

  • Murværk bør ikke overskride 2-3 %.

  • Træ, træpaneler og tapet skal forblive lavere end 10% om vinteren og 16 % om sommeren.

Det er altid en god idé at få fat på en fagmand, hvis der er noget, du er i tvivl om. Det er nemlig ikke helt ligetil at tjekke fugtprocenten. 

Når der skal tjekkes for fugt i bygningsmaterialer, skal man have kendskab til temperatur, fugtforhold i omgivelserne og temperatur på materialets overflade. Der er selvsagt også flere forskellige måder at finde denne afklaring på. 

Det er allermest oplagt at du vælger at få en fagprofessionel ud og foretage disse vurderinger. Det er et kompliceret stykke arbejde. 

Fagpersonen vil vide nøjagtig hvilket slags måleinstrument, der skal bruges, og du slipper for at bekymre dig om, hvorvidt du har gjort det rigtigt selv. Der er flere måder at gøre det på, fx med fugtmåler, indstiksfugtmåler, tagscanner, tørre-veje metode m.m.

Har du mod på at prøve selv? 

Det kan du også godt. Der er som nævnt nogle ting du skal være opmærksom på både mht pris for udstyr og under dine målinger. 

Indledningsvist skal du have fat i en fugtmåler, så du kan regne indholdet af fugt i væggen ud. De kan købes i de fleste byggemarkeder, og mange steder vil du også kunne vejlede dig i, hvilken der er bedst til det materiale du skal måle på. Typisk er de fugtmålere private kan købe i stand til at måle fugten i maks 5 cm dybde. 

Som nævnt ovenfor kan andre parametre spille ind på resultatet af din måling. Måler du fx et sted med ujævnheder i overfladen, mange buler i malingen eller tapetet, da fugten jo der der, vil det uden tvivl influere på måleresultatet. 

Oftest vil du have brug for flere måleinstrumenter, som alle sammen koster en sjat penge. Det kan være alt fra et termografi, forskellige scannere, stikbensmålere, hygrometer eller datalogere.

Som sagt, kan du godt gøre det selv. Mange fagfolk tilbyder dog gratis fugttjek, som er en del lettere for dig.

Du kan rense væggen for skimmel med en skuresvamp. Skimmel vokser, hvor der er fugt i væggen.

Behandling af fugt i væg – hvad kan jeg selv gøre? 

Efter du har fået tjekket for fugt i dine vægge, ligger der en opgave i at vurdere, hvad der skal gøres, samt hvordan problemet skal håndteres og løses.

Når du har fået foretaget et gratis fugttjek af en fagperson, vil vedkommende kunne rådgive og hjælpe dig videre. Du vil sandsynligvis blive indført i de mest gængse tips imod fugt i huset. Dem har vi støvet op og listet nedenfor for at give dig et overblik.

1) Luft ud hver dag

Er dét virkelig et vigtigt råd? Ja, og indrømmet et af de bedre. Når du lufter ud 3-4 gange dagligt udskiftes luften, og denne ventilation modarbejder fugtskader så som skimmelsvamp. 5 til 10 minutter ad gangen er tilstrækkeligt i de fleste hjem. 

Om vinteren skal du være opmærksom på at rumme du lufter ud i ikke nedkøles alt for meget, for da skaber overdreven udluftning kondens. Men overholder du 3-4 gange dagligt, burde det ikke være et problem.

2) Luft mest ud i vådrum

På badeværelser anbefales det på det kraftigste, at du lufter ud efter hvert bad – året rundt.

Rummet hvori du har din vaskemaskine (og tørretumbler) skal også have mere udluftning end resten af huset. 

Tør ikke dit vasketøj indendørs, hvis du kan undgå det! 

3) Luftaffugter

Mange steder kan du købe eller leje en luftaffugter, som kan udtørre en del fugtskader. Du skal dog være opmærksom på at og maskinen og rummet bliver meget varmt, affugteren larmer en del, og det kan tage flere uger at nå i mål.

Affugteren skal placeres ca. en meter fra den våde væg og indstilles til et sted mellem 35-40% med retningen, så den puster imod væggen. Vinduer skal være lukkede og du skal huske at slukke for varmen i rummet. 

4) I en kælder sort som kul

Er din kælder, som vi ser flest her i landet? Fugtig og lidt jordslået? Øv. 

Du kan hænge en fugtpose op dernede for at undgå alt fra fugt i væg til at den opstigende fugt går ud over resten af huset. Fugtposen indeholder salt, som tiltrækker væsken i rummet. 

Tørring af tøj, bør ikke foregå i en kælder, der har tendens til at være fugtig. 

Om sommeren skal du sørge for at lufte kælderen når luften er køligere udenfor, for at undgå kondens. Luft fx ud tidlig morgen og sen aften. 

De genstande du opbevarer i din kælder, bør være i lukkede plastikkasser, fordi eksempelvis tøj, bøger og papir i al almindelighed holder på fugt. Er din kælder meget fugtig, kan dine gamle bøger begynde at få skimmel og rådne. 

Fugt i væg: Dækker min forsikring skaderne? 

Det afhænger meget af hvilket forsikringsselskab du har, og om der er svampedækning inkluderet i eller om det særskilt fra husforsikringen eller fra ejerskifteforsikringen. 

Ved hver enkelt sag vil dit forsikringsselskab forholde sig til gennemgangen af husets stand. De kan have forbehold, der bygger på dette. Oftest vil skimmelsvamp kun blive dækket af forsikringen, hvis den er i bygningens konstruktion – ses ind imellem ved byggesjusk. 

 

Opstigende fugt eller mistanke derom kan give anledning til at forsikringen blankt afviser din sag. Men husk på at fugt i væggene kan skyldes andet end opstigende fugt. Her kommer fagmanden ind i billedet igen. Rådfør dig her, så står du stærkest.