Ny carport: Se priser, tilbud, materialer og meget mere

Få 3 uforpligtende tilbud på dit byggeprojekt

Skal du have bygget en ny carport til din bil? Så er du kommet til det rette sted.

Fremragende

 

Her på siden guider vi dig gennem alt det, du skal vide, når du skal have en ny carport. Vi ser på priser, hvordan du indhenter tilbud samt hvilke forskellige muligheder du har, når du skal vælge mellem de forskellige alternativer. 

Der er nemlig meget at vælge imellem, når bilen skal have nyt tag over hovedet. Det er oplagt at kombinere carporten med et skur, et redskabsrum eller som en del af indgangspartiet til dit hjem.

Hvad koster en ny carport? 

En carport i træ.
En carport i træ.
 

Prisen på en ny carport ligger i intervallet 30.000 kr. til 300.000 kr. 

En pris på en ny carport afhænger af mange forskellige ting. Skal du have støbt et fundament til carporten inden du går i gang, eller ligger der et fundament i forvejen, som du kan bygge på? Består carporten af træ eller af galvaniseret stål? Indgår der glas i konstruktionen? Kommer carporten også med et indbygget skur eller redskabsrum? Skal der være plads til mere end én bil – i en såkaldt dobbelt carport? Og skal du have udført monteringsarbejdet af professionelle? 

Alle disse ting er noget, som du skal tage stilling til undervejs, når du gerne vil have en ny carport. Prisen kommer til at følge mange af de valg, du træffer undervejs.

Groft sagt vil prisen for en ny carport afhænge af 3 overordnede faktorer:
 
  • Prisen på selve carporten, som enten er færdigkøbt som samleløsning, eller materialer til byg (typisk 40-50% af den samlede pris)
  • Prisen på støbning af fundamentet (typisk 40-50% af den samlede pris)
  • Prisen på montering og opsætning (typisk 0-20% af den samlede pris)

Få 3 gratis tilbud på en ny carport

Den bedste måde at få en komplet pris på din nye carport – og tilmed en billig en af slagsen – er ved at indhente forskellige tilbud på carporte fra håndværkere i dit nærområde. 
 
Hos ByggeXperten har vi indgået et samarbejde med 3byggetilbud.dk, der står for en komplet tilbudsservice. 3byggetilbud kan bringe din opgave i udbud blandt håndværkere i dit lokalområde, som så kan byde ind på opgaven med et godt tilbud. Du får skabt noget konkurrence i branchen, og du får gode priser på en ny carport ud af det. 
 
Det bedste af det hele er, at udbudsservicen er helt gratis og uforpligtende for dig. Du kan bestille på 5 minutter, og vælger du en håndværker gennem et af disse byggetilbud følger der en entreprisegaranti for op til 35.000 kr. med i handlen. 
 
 

Varianter af carporte – materialer

Carporte kommer i mange varianter og afskygninger. De populæreste modeller består enten af træ eller stål. Herunder kan du se nogle af fordelene og ulemperne ved begge alternativer. 
 
Når du skal vælge materiale til din carport, så er det vigtigt at huske på, at carportens udtryk skal være noget, som dit øvrige hjem kan bære. En stålcarport vil være malplaceret ved siden af et sommerhus i træ. Her er det tværtimod godt at gå med en carport i træ, der matcher husets materialer. Derimod vil en stålcarport passe som fod i hose til et minimalistisk funkishus med skarpe kanter.
 

Carport i træ

Carport i træ

Hvis du er til den tidsløse, klassiske carport, der kan gå til stort set ethvert hjem, så kan du med fordel vælge en carport i træ. En carport i træ er billig – her begynder priserne allerede for selve carporten fra under 10.000 kr. 
 
En carport i træ består typisk af trykimprægneret træ, der er i stand til at modstå vind og vejr i mange år. Dog kræver en carport i træ også løbende vedligeholdelse. Træet skal males og have træbeskyttelse jævnligt. Er du god til at vedligeholde carporten i træ, så kan levetiden være fortræffelig ved denne type.
 

Stålcarport

Fritstående carport i stål
Fritstående carport i stål
Hvis du er ude efter skarpt design i et elegant udtryk, så kan stålcarporten noget sammen med stadig flere hjem i Danmark. En carport i stål er vedligeholdelsesfri og rigtig stærk, så du kan beholde den i mange år fremover uden at tænke over dens stand. 
 
Når du ikke skal vedligeholde, så betyder det også, at du ikke skal tænke på løbende udgifter til en stålcarport, når først den er sat op. Til gengæld begynder prisen for en stålcarport også et andet sted. For en carport i stål skal du regne med at komme til at slippe op mod 30.000 kr. eller mere.
 

Galvaniseret carport

En carport i galvaniseret stål har et ekstra lag af rustbeskyttelse. Derfor synes mange, at det er en god idé at investere i en galvaniseret carport, hvis man alligevel er ude efter en carport i stål. 
 
Galvanisering er en proces, hvor stålet dyppes i zink inden montering. Zinken vil ruste under vejrets påvirkning, men rusten vil for det første udvikle sig til et flot sølv-glitrende lag. Derudover danner rustet zink også zinkoxid, hvilket beskytter det underliggende stål fra at ruste.
 

Disse fordele får du med en carport

Hvis du er i tvivl om hvorvidt en carport er noget for dig, så læs med her. Her giver vi dig nemlig et overblik over de fordele, som du får med en carport. 
 
For det første får du mulighed for at skærme din bil for nedbør i alle årets sæsoner. Når bilen udsættes for slud og regn gennem tiden, så øger det sandsynligheden for, at bilen begynder at ruste før tid. Rust på bilen er kritisk for dig, der gerne vil beholde bilen længe, og rust kræver behandling, der kan være omkostningstungt. 
 
Når bilen holder i en carport, så er den parkeret i tørvejr hele året rundt. Du får også mulighed for at pakke bilen i tøjrvejr, og ordne andre ting ved bilen uden at skulle udsætte dig selv for regn og slud. 
 
Desuden bliver du fri for at skrabe is af ruden på din bil, når du har en carport. I carporten vil bilen nemlig ikke udsættes for nedbør, der fryser til senere på natten. 
 
Om sommeren undgår du en kogende bil, for carporten skærmer for solens stråler. Så har du altid en bil, der er dejlig at sætte sig ind i. 
 
Og så har vi ikke engang talt om den ekstra opbevaringsplads, som du kan få med en carport, hvis du tilmed får et skur inkluderet.
 

Få begge biler ind med en dobbelt carport

(https://da.depositphotos.com/284346738/stock-photo-carport-garage-of-entrace-area.html) Alt.: “Moderne dobbelt carport med plads til flere biler.”
 
Hvis du er den heldige ejer af to biler, så har du også dobbelt så stort et incitament til at få dem ind under et tag at holde, når de er derhjemme. Og to biler er ikke en forhindring, når du skal have en carport. Du kan nemlig få en dobbelt carport, der har plads til begge. 
 
En dobbelt carport koster selvfølgelig lidt mere end en carport til en enkelt bil. Men prisen for en dobbelt carport skalerer ikke proportionelt. Du kommer altså ikke til at betale en pris for en dobbelt carport, som hvis du betalte for to separate carporte. 
 
Og hvis du yderligere vælger at få et skur eller et redskabsrum i din dobbelte carport, så får du virkelig opbevaringsplads, så det batter.
 

Få ekstra plads med en carport med skur og redskabsrum

Det med den ekstra plads er værd at uddybe en smule. For en carport er nemlig ikke blot plads til, at din bil kan holde under tag hele året rundt. Carporten udgør nemlig også en glimrende mulighed for at oprette noget diskret opbevaringsplads – enten ved siden af din bil, eller bag ved den. 
 
Nogle carporte er selvfølgelig også fritstående på grunden, og står ikke op ad husets mur. I disse tilfælde kan det virke for “klodset” at tilkøbe opbevaringsrum til carporten. Her er du nødt til at se på omgivelserne, og investere i de tillæg til carporten, der giver mening i din situation.
 

Kan jeg selv bygge min egen carport?

Ja, du kan godt selv bygge din egen carport. Det er et stort projekt, og det kræver lidt snilde – men hvis du har mod på det, og er god til at føre sådanne projekter til ende, så er det bare med at prøve. 
 
Faktisk er carporten et idéelt projekt til dig, der gerne vil prøve kræfter med opførelsen af bygninger. Carporten er nemlig en af de simpleste bygninger, du kan bygge. 
 
Dog kræver dette gør-det-selv-projekt stadig en god mængde planlægning. Herunder giver vi dig en kort indføring i hvordan du forbereder dig til at bygge din egen carport.
 

Kontakt de lokale myndigheder for at få styr på reglerne

Først og fremmest er det vigtigt, at du finder ud af om du overhovedet må bygge en carport på din grund.
 
Det, der i første omgang kan komme til at blive en udfordring, er bebyggelsesprocenten.
Bebyggelsesprocenten beskriver den andel af din grund, målt i m2, der må bebygges med bygninger med tag. Normalt er den tilladte bebyggelsesprocent på 30%, men i sommerhuskvarterer ligger bebyggelsesprocenten på 15%. Spørg din kommune til hvad byggeprocenten er i dit område, og lav selv beregningen. 
 
Derudover skal du også finde ud af hvor mange andre småbygninger, du har på din grund. En småbygning er en bygning med tag, der er separat fra beboelsen. Hvis det samlede areal udgjort af småbygninger på din grund kommer til at overstige 50 m2 i forbindelse med et byggeprojekt, så skal du under normale omstændigheder søge om byggetilladelse for at få lov til at bygge carporten. 
 
Husk også at holde styr på skel. Hvis du bygger carporten op ad grundens yderkanter kan der være strammere regler om hvor højt du må bygge. Igen er det en god idé at kontakte din kommune for også at få afklaring på denne del.
 

Afgør hvor carporten skal stå, og hvor stor den skal være

Carporten skal selvfølgelig gerne stå ved indkørslen til din bolig. Men ofte er der flere muligheder at vælge imellem, når det kommer til placering – og det er ikke altid det første, der falder en ind, som også er den smarteste (eller flotteste) løsning. 
 
Når du har afgjort med dig selv hvor carporten skal være skal du også tænke i størrelse. Her skal du først afgøre, om carporten skal kunne indeholde én eller to biler. Tænk også gerne lidt ud i fremtiden – hvis I kun har én bil nu, er der så en sandsynlighed for, at I udvider med en mere på et tidspunkt?
 

Tænk i smarte indretningsløsninger fra begyndelsen

Du skal også tænke over om du vil have et indbygget redskabsrum eller skur i carporten. Hvis svaret er ja, så har du igen flere muligheder. Skal redskabsrummet være i en af carportens sider, eller skal det være gemt af vejen omme bag ved bilen? Hvis det fx skal bruges til cykler, så kan det være smart at have det ved siden af, så du undgår risikoen for ridser i bilen, når de skal forbi.
 

Materialer og udseende

Endelig skal du selvfølgelig også forholde dig til materialer. Skal carporten bygges i træ eller i stål? Husk på forskellen i udseendet på disse typer af carporte – du kan med fordel vælge den type, som passer bedst til udseendet på dit hus. 
 
Tænk også over hvad der er muligt for dig at arbejde med. Mange synes umiddelbart, at det er mere overskueligt at arbejde i træ end med stål. Det afhænger af hvilke typer værktøj, du har til rådighed hjemme hos dig.
 

Sådan kan du bygge din egen carport

Hvis du har styr på alt det ovenstående, og tiden nu er til at bygge selve carporten, så kan du her vælge en ud af to muligheder. Du kan nemlig enten vælge at bygge selv ud af råmaterialer, helt fra bunden – eller du kan vælge at købe en samlepakke med elementer til en carport, som du selv samler og monterer. 
 
Uanset hvad du vælger skal du selvfølgelig have støbt et fundament, som carporten kan stå på, og som bilen kan holde på. Det er en sag for sig. 
 
Hvis du vælger en pakke-løsning, når du skal bygge en ny carport, så er du sikret at komme godt fra start. Med til sådanne pakkeløsninger følger der ofte manualer, som vejleder dig sikkert igennem processen. Følg denne manual herfra. 
 
Hvis du ønsker at bygge din egen carport helt fra bunden af, så kan du også sagtens gøre det. Her vil vi anbefale dig at se vores Guide: Byg din egen carport, så du er sikker på at komme godt i mål. 
 
Hvis du gerne vil se hvad du kan få en færdigbygget carport til, blot for sammenlignings skyld, så anbefaler vi, at du bestiller 3 tilbud gennem vores samarbejdspartner, 3byggetilbud.dk. Det er gratis og uforpligtende, og det kan give dig værdifulde informationer om budget på dit byggeprojekt – og hvem ved? Måske får du et tilbud, du ikke kan afslå. 
 

Skal jeg have byggetilladelse for at bygge en carport?

Det korte svar er: det kommer an på. 

Du skal have byggetilladelse fra myndighederne, hvis småbygningers samlede byggeareal på din grund overstiger 50 m2, når carporten står færdig. Du skal ofte også have en byggetilladelse, hvis carporten skal bygges inden for 2,5 meter fra grundens skel. 

Hvis du vil være helt sikker på, om du skal bruge en byggetilladelse eller ej for at bygge en carport, så kontakt din kommune og hør dem ad. Så kommer du ikke helt galt afsted.