Lægning af linoleumsgulv
Få 3 uforpligtende tilbud på dit byggeprojekt
- Spar op til 40% på dit byggeprojekt
- Spar masser af tid - giv os blot nogle få informationer
- Slip for selv at ringe rundt til travle håndværkere
- Alle tilbud er uforpligtende
Se priser på lægning af linoleumsgulv, og beregn din samlede pris. Du kan også bestille 3 gode tilbud på lægning af linoleumsgulve – helt gratis. Og er du gør-det-selv-typen? Så kan du også finde vores helt enkle gør-det-selv-guide her. Så kan du trygt give dig i kast med projektet.
Fremragende
Forside » Monteringsguide » Lægning af linoleumgulv
Er du faldet for tanken om et gulv af linoleum? Det forstår vi godt. Det er et temmeligt tiltalende naturprodukt, som også er miljøvenligt.
Linoleumsgulve er kendte for at være både praktiske, billige, lette at vedligeholde, ganske holdbare og allergivenlige. Linoleumsgulve kan også tåle at være i rum med gulvvarme. Rækken af gode egenskaber strækker sig til langt flere end disse – du kan læse mere om linoleumsgulves egenskaber længere nede.
Et linoleumsgulv er også et godt valg, hvis du er ude efter et gulv, som udover at have en masse praktiske fordele, også er relativt nemt at montere.
Et gulv, der er nemt at montere for enten en fagperson eller dig selv betyder altid lavere omkostninger – enten i form af penge, tid eller begge dele:
Sætter du en fagperson på opgaven sparer du penge på timetal, hvor der skal betales hyre.
Er du klar på at gøre det selv sparer du tid, når du vælger en simpel løsning, hvor det næsten ikke er muligt at gøre det forkert.
Du kan finde vores guide til gør-det-selv, der trin for trin viser hvordan du kan lægge et linoleumsgulv.
Nedenfor kan du også finde priser, hvis du vil have en professionel gulvlægger til at lægge gulvet for dig. Få også 3 tilbud fra fagfolk nær dig gennem vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk.
Hvad koster lægning af linoleumsgulv?
Vil du gerne have hjælp til gulvlægningen af en professionel, og leder du efter priser?
Uanset typen af linoleumsgulv du vælger kan du være sikker på, at arbejdet med monteringen kan udføres til en pris, hvor de fleste sagtens kan være med.
Typisk tager en gulvmand omkring 500 kr. i timen.
Sammenlignet med andre gulvtyper er linoleumsgulve meget hurtige at montere for en fagmand. De er også i sig selv er ret billige. De findes oftest i prisklassen 100 til 300 kr. pr. kvadratmeter. Du kan derfor regne med, at det koster et sted mellem 500 og 700 kr. i timen, inklusiv materialer at få hjælp af en fagperson.
Pris og kvalitet er uadskillelige – både blandt fagfolk, men det gælder også materialet. Det gode ved linoleumsgulve er, at det er billigt at producere – selv i den højeste kvalitet.
Linoleum i baner
Når nogen siger “linoleumsgulv”, er det for det meste linoleum i baner tankerne ledes hen på. Linoleum i baner kommer i store ruller, der skal skæres til.
Banevaren er nemmere at have med at gøre end etablering af mange helt andre gulvtyper (fx massivt trægulv). Alligevel er det dog den mest besværlige at give sig i kast med, ud af de tre typer vi nævner her. Rullerne kan nemlig være svære at håndtere, fordi de er store og tunge. Er rummet desuden bredere end 2 meter, skal banerne svejses sammen. Det kræver oftest en faglærts ekspertise.
Langt de fleste vil derfor vælge at få en professionel til at udføre monteringen af linoleum i baner.
Har du mod på at gøre selv, kan du gå ud fra, at prisen pr. kvadratmeter går fra 150 kr. pr. kvadratmeter og opefter.
Er rummet op til 20 kvadratmeter behøver du ikke fastgøre gulvbelægningen til underlaget. Er rummet mere end dét skal du lime linoleumsgulvet fast. Husk derfor også at medregne udgifterne til lim, hvis du har behov for præcis beregning af den samlede udgift.
Linoleum-klikfliser
Klikfliser af linoleum sættes sammen med et kliksystem, sådan som navnet antyder. Der er derfor ikke brug for lim, skruer eller anden fastgørelse til undergulvet.
Du kan finde klikfliser fra omkring 100 kr. pr. kvadratmeter. Sørg altid for at købe en håndfuld ekstra fliser, i tilfælde af fejl eller småskader.
Lægning af linoleumsklikfliser er den klart nemmeste løsning for gør-det-selv-folket. Fliserne fås i mange forskellige størrelser og er lette at håndtere. Med klikfliser er det samlede projekt, som lægning af nyt gulv er, gjort ekstra nem. Bagsiden af fliserne er endda beklædt med et lag af kork, så eventuelle små ujævnheder i undergulvet ikke kan ses igennem. At lægge klikfliser kræver derfor så godt som ingen eller minimal erfaring at lægge flot.
Ønsker du at en fagperson skal lægge klikfliserne for dig, stiger prisen naturligvis med vedkommendes hyre.
Linoleum-fliser
Den klassiske linoleumsflise er tyndere end klikflisen nævnt ovenfor, og den skal altid fastgøres – limes fast. På grund af den tyndere kvalitet, er der større krav til at underlaget er helt jævnt. Typisk er denne flisetype 30 x 30 cm.
Du kan finde linoleumsfliser fra omkring 200 kr. pr. kvadratmeter og opefter.
I forhold til sværhedsgraden i at lægge disse fliser, befinder vi os et sted imellem de to ovenstående. Det er uden tvivl et større arbejde, end at arbejde med klik, men væsentlig lettere at håndtere en banevarer, fordi fliserne er mindre.
Lægning af linoleumsfliser af denne type vil dog sandsynligvis tage længere tid, idét hver enkelt flise skal placeres helt korrekt og limes fast.
Dette vil naturligvis påvirke prisen, hvis du vælger at få en gulvmand til at montere gulvet.
Få 3 gratis tilbud fra gulvlæggere nær dig
Gennem vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk kan du hurtigt få 3 tilbud på lægning af linoleumsgulv.
ByggeXperten anbefaler 3byggetilbud.dk af disse grunde:
Det er nemt, gratis og helt uforpligtende
Konceptet er bevist med mere end en halv million formidlede opgaver, og en succesrate på over 90%
Du kan spare mange penge, og masser af tid
Servicen dækker i hele landet
Tilbuddene kommer fra lokale fagpersoner.
Du får entreprisegaranti – et økonomisk sikkerhedsnet, der sikrer dig med op til 35.000 kr., hvis noget skulle gå galt.
Hvor kan jeg bruge linoleumsgulve?
Linoleum egner sig storartet i mange typer rum. Det er ikke uden grund at linoleum ses på gulvet i mange institutioner. Køkken, gang, kontor, stue eller andre tørre rum – ja tak!
Dog er linoleumsgulve helt uegnede til vådrum.
Fordelene: Hvorfor vælge et linoleumsgulv?
Vi har tidligere kort beskrevet nogle af fordelene ved linoleumsgulve. Her får du yderligere et par i punktform:
Slidstærkt: Denne gulvtype kan holde til rigtig meget. Derfor er det særdeles velegnet som gulv at have i blandt andet køkkenet og i entréen.
Heler sig selv: Linoleum er et naturmateriale med selvhelende egenskaber. Materialet opfører sig levende, når det får ilt og lys. På den måde heles fx ridser over tid. Vældig smart, ikke?
Nemt at vedligeholde: Vaskes med moppe med et pH-neutralt vaskemiddel.
Fungerer med gulvvarme: Linoleum kan tåle at blive lagt i rum med gulvvarme med en overfladetemperaturen på op til 26° C.
Linoleum er allergivenligt: Du skal derfor ikke bekymre dig, hvis du er allergiker.
Linoleum er antibakterielt: Endnu en god helbredsmæssig årsag til at bruge linoleumsgulve.
Lige din stil: Linoleum fås i et hav af forskellige farver.
Gør-det-selv-guide: Sådan lægger du linoleumsgulv
Vil du gerne spare penge eller synes du om gør-det-selv-projekter? Så kan du med fordel selv montere dit nye linoleumsgulv. Herunder fortæller vi dig hvordan du skal bære dig ad.
Hvilket underlag kan linoleumsgulve lægges på?
Linoleumsgulve kan lægges direkte ovenpå trægulve, klinker/fliser eller på et underlag af rå beton.
Underlaget skal forberedes før lægning af linoleumsgulvet. Det skal være rent, tørt, plant og jævnt. Lægges linoleumsgulvet på et uorganisk undergulv (fx råt beton) skal du desuden huske fugtspærre og eventuelt et lyddæmpende lag.
Inden selve gulvlægningen
Før du begynder:
Sørg for at du har det rette værktøj og materialer inden du starter. Værktøjet, du skal bruge, inkluderer bl.a.:
Linoleumskniv, tandspartel, lim, gulvlim, primer (selvnivellerende), vinkelsliber
Tag linoleumsgulvet indenfor senest natten før montering. Det skal have en temperatur på mindst 18° C, for at være lettest at arbejde i.
Tjek altid linoleumsgulvet for fejl inden du går i gang med at lægge det. Der er ikke noget værre end at have brugt i timevis på at lægge gulvet for derefter at finde ud af, at det indeholder fejl.
Tjek for ujævnheder i undergulvet. Skrab forhøjninger væk og spartel huller ud. Lægger du linoleumsgulv på eksisterende fliser, kan du bruge en selvnivellerende primer, så fugerne ikke kan ses igennem din linoleum.
Fugtigheden i beton-undergulve skal have en vis grad af tørhed. De generelle anvisninger for trægulve er en fugtprocent på maksimalt 65% RF – FØR fugtspærre lægges.
Fugtspærren skal foldes op ad væggene og sættes fast. Her skal du bruge tape fra samme leverandør som fugtspærren.
Lægning af linoleumsgulv
Linoleum i baner – step-by-step:
Vi anbefaler, at du kun selv lægger linoleum i baner, hvis rummet har en maksimal bredde på 2 meter. Er bredden mere skal gulvet svejses sammen – det vil kræve ekspertise fra en gulvmand med relevant erfaring.
Er det ikke tilfældet kan du roligt gå i gang:
Skær banerne til så det passer til rummet. Du skal sørge for at der er udsnit til fx indbyggede skabe, radiatorrør o.l.
Fjern de resterende ujævnheder med en vinkelsliber.
Sørg for at der er en bevægefuge på ca. 10 mm mellem gulvet og væggen.
Rul halvdelen af banen ud og kom lim på med en tandspartel.
Rul det dernæst tilbage og læg pres på.
Gentag ovre i den anden side af banen.
Gentag punkt 5 & 6 til hele gulvet er dækket.
Afslut gulvlægningen ved at opsætte fodlister, der skjuler bevægefugen.
Linoleum-klikfliser – step-by-step:
Orientér dig i læggevejledningen der medfølger gulvet. Der vil altid være små forskelle fra producent til producent.
Læg den første flise på gulvet langs væggen.
Sørg for at der er en bevægefuge på ca. 10 mm mellem gulvet og væggen. Det gælder hele gulvet. Brug afstandsklodser langs alle vægge. Bevægefugen gør, at gulvet ikke slår sig ved temperaturskift.
Klik fliserne sammen efter anvisningen.
Afslut gulvlægningen ved at opsætte fodlister efter at have fjernet kilerne/afstandsklodserne langs rummets vægge.
Vi ønsker dig rigtig god arbejdslyst!
Brug for nogle gode tilbud på lægning af linoleumsgulve?
Hvis gør-det-selv-guiden har skræmt dig væk, eller hvis du blot har indset, at tiden er kneben eller øvrigt, så er der råd at hente. Du kan helt gratis, og ganske uforpligtende, bestille 3 tilbud på lægning af linoleumsgulv gennem vores samarbejdspartner. Det er nemt, og du behøver ikke at udnytte dig af nogen af de tilbud, du får tilsendt.