Garage – se priser, få tilbud og lær hvordan du bygger en
Få 3 uforpligtende tilbud på dit byggeprojekt
- Spar op til 40% på dit byggeprojekt
- Spar masser af tid - giv os blot nogle få informationer
- Slip for selv at ringe rundt til travle håndværkere
- Alle tilbud er uforpligtende
Skal du have en ny garage til din bil derhjemme?
Fremragende
Forside » Monteringsguide » Garage
Læs med her, hvor vi giver dig et komplet overblik over priser, hvordan du gebærder dig når garagen skal bygges, og meget mere.
Garagen er fantastisk at have, hvis du gerne vil sikre dig, at din bil holder længe. Garagen beskytter den nemlig mod vind og vejr, så bilen ikke ruster.
Er du parat til at give dig i kast med projekt “Ny garage”? Her på siden gør vi alt for at klæde dig godt på – uanset hvordan du så ellers havde tænkt dig, at garagen skulle opføres.
Du kan også hente 3 gratis og uforpligtende tilbud på en ny garage direkte her på siden.
Hvad er prisen på en garage?
Prisen på en garage afhænger i virkeligheden ikke af så forfærdeligt mange parametre. Årsagen er, at garagen er en relativt simpel konstruktion – i hvert fald når man sammenligner med mange andre typer af anlægs-byggeprojekter.
Du skal først gøre op med dig selv, om garagen skal opføres som en tilbygning til eksisterende bygninger på din grund, eller om den skal være fritstående. Hvad du vælger her har nemlig en ganske afgørende effekt på den endelige pris på garagen. Hvis du får opført garagen som en tilbygning sparer du nemlig mindst én væg i garagen, da denne væg kan udgøres af den tilstødende bygning. Er garagen tilstødende kan det også gøre det nemmere at lægge et godt fundament for garagen.
Andre faktorer, der også spiller ind i prisen på en ny garage, er materialevalg. Skal garagen bygges i træ, metal eller noget helt tredje?
Men i sidste ende vil prisen på garagen primært afhænge af hvor stor den skal være. Hvor højt skal der være til loftet? Og hvor mange kvm skal garagen spænde over?
Hvis du skal have garagen bygget af professionelle, så skal du regne med, at prisen på garagen starter ved omkring 5.000 kr. pr. kvm. Du kan ændre på nogle af de ovenstående parametre for at skære lidt af denne pris, men det er udgangspunktet. En gennemsnitlig garage har et areal på omkring 35-40 kvm. Den endelige mindstepris for en professionelt bygget garage vil altså ligge på omkring 175.000-200.000 kr. Hvis du bygger garagen selv sparer du selvfølgelig på udgifterne til håndværkernes lønninger. Så er det blot materialeprisen, der er afgørende.
Få 3 uforpligtende tilbud på en ny garage
Hvis du overvejer at få garagen bygget af professionelle, så er der en ganske oplagt måde at spare penge på. Du kan nemlig nemt indhente tilbud fra lokale håndværkere på projektet.
Hos ByggeXperten har vi indgået et samarbejde med 3byggetilbud.dk, der bl.a. formidler håndværkere til mindre anlægsprojekter. Det inkluderer også behov for at få opført en ny garage. Bestiller du 3 tilbud på en ny garage via vores samarbejdspartner får du altså muligheden for at spare godt med penge på din nye garage ved at vælge det bedste tilbud.
Det er uforpligtende, og det koster dig selvfølgelig ikke en rød reje.
ByggeXperten anbefaler 3byggetilbud.dk af disse grunde:
Det er nemt, gratis og helt uforpligtende
Konceptet er bevist med mere end en halv million formidlede opgaver, og en succesrate på over 90%
Du kan spare mange penge, og masser af tid
Servicen dækker i hele landet
Tilbuddene kommer fra lokale installatører
Du får entreprisegaranti – et økonomisk sikkerhedsnet, der sikrer dig med op til 35.000 kr., hvis noget skulle gå galt.
Få dine 3 gratis tilbud på en ny garage allerede i dag. Det er ganske uforpligtende. Klik her!
Her er fordelene ved at bygge en ny garage
Måske er du stadig i overvejelsesfasen. Måske tænker du meget over, om en garage overhovedet er noget for dig.
Det kender vi godt til. At investere i en ny garage er for de fleste ikke småpenge.
Dog er der mange gode grunde til at investere i en ny garage – og de primære grunde er faktisk økonomiske. I det lange løb kan en ny garage nemlig hjælpe dig med at spare penge. Herunder kan du se lidt mere om hvordan det hænger sammen.
Her er fordelene ved at få bygget en ny garage:
En garage forlænger levetiden af din bil – garagen beskytter din bil mod vind og vejr, hvilket forebygger dannelse af rust
En garage giver dig mere plads til opbevaring af øvrige ting i hjemmet
En ny garage forøger værdien af din bolig, når du skal sælge
En flot garage kan være en glimrende måde at give lidt dynamik til dit hjems udseende
En garage holder bilen behagelig om sommeren, hvor solen ikke kommer til at bage direkte på bilen
Hvis du får bygget en dobbelt garage har du plads til 2 biler for en lille merpris
Lyder det ikke fristende efterhånden at få bygget en god garage?
Hvilke typer af garager findes der?
Garager kommer i mange forskellige varianter. Herunder skal vi se på nogle varianter.
Enkelt garage vs. dobbelt garage
Enkelt-garager er garager, der blot har plads til en enkelt bil. Det er, logisk nok, den billigste type af garage derude, da den fylder mindst og kræver færre materialer at bygge.
Dobbelt-garager er garager, der har plads til to biler. Og måske har du ikke to biler (endnu) – og i så fald kan den ekstra plads i en dobbelt garage tjene som opbevaringsrum. Dobbelte garager er appellerende, da de giver mulighed for udvidelse af den private bilpark hjemme hos jer. Men de koster selvfølgelig også lidt mere at bygge.
Garage i træ
De fleste garager herhjemme bygges i træ. Træ er et billigt materiale, som er ufatteligt let at bygge med. De fleste gør-det-selv-typer har også selv værktøjet på plads til at påbegynde opførelsen af en garage i træ med det samme.
Garager i træ kommer dog også med nogle ulemper. Her vil vi nævne to af dem.
Den første ulempe ved en garage i træ er, at den ikke holder særligt længe. Den gennemsnitlige levetid for en garage i træ ligger på omkring 20-25 år. Råd og tidens tand kommer til at sætte sit præg på garagen over tid – især hvis du ikke får beskyttet og vedligeholdt garagen ordentligt løbende.
Den anden ulempe relaterer sig til dét, vi lige har været inde på: Vedligeholdelse. For en garage i træ er ikke færdig, når du er færdig med at bygge. Den skal beklædes med et beskyttende lag for, at den holder sig i mange år – fx maling eller almen træbeskyttelse. Og dette lag slides af efterhånden som tiden går. Du skal altså jævnligt sørge for at beklæde en garage i træ med et friskt, beskyttende lag maling eller træbeskyttelse.
Garage i metal
Garager i metal er blevet populære på det sidste. Metal er et suverænt materiale til byggeprojekter – men det kan godt være sværere at arbejde med. Vil du gerne have en garage i metal, så kan det i de fleste tilfælde bedst betale sig at hyre professionelle til at tage sig af arbejdet.
Til gengæld kommer en garage i metal også med en række fordele. De relaterer sig faktisk direkte til de ulemper, en garage i træ kommer med.
For det første, så vil en garage i metal simpelthen holde længere. Ofte er materialet af rustfrit stål, og rustfrit stål… ja, det ligger lidt i navnet: Det ruster ikke. Konkret betyder det, at tidens tand og tarv ikke kommer lige så stærkt til udtryk ved denne type konstruktion.
For det andet, så er en metal-garage komplet vedligeholdelsesfri. Modsat garagen i træ skal du ikke beklæde garagen i metal med noget som helst. Det holder bare, og det holder sig helt af sig selv.
Muret garage
Hvis du hører til huse i en almen dansk muret bygning, så kan det rent æstetisk give mening at få en muret garage. Får du en muret garage, så giver det dig en løsning, der spiller op ad husets udseende som var begge dele bygget på samme tid – sammen med hinanden.
Ligesom med en garage i metal kræver en muret garage utrolig lidt vedligeholdelse. En gang imellem kræver murværket selvfølgelig en omfugning eller to. Men ud over dette, så er der ikke meget arbejde med en muret garage.
Vil du have en muret garage, så betyder det selvfølgelig også, at omkostningerne i forbindelse med opførelsen af garagen vil stige. Det er langt fra den billigste løsning at få en muret garage. Til gengæld er det også denne løsning, der vil komme til at holde lige så længe som selve huset. Altså, potentielt ud i det uendelige, hvis blot du sørger for at vedligeholde murværket ordentligt.
Garage med hobbyrum
Mange, der opfører en garage derhjemme, udnytter muligheden for i samme omgang at få opført et hobbyrum. Hobbyrummet ligger typisk i en aflukket del i den ene ende af garagen, eller på siden.
At få bygget en garage er mildest talt en fantastisk mulighed for, på samme tid, at få realiseret nogle af de andre drømme, som du måtte have. Om det er drømmen om et hobbyrum i garagen, eller om du skal have bygget et ligge ekstra lagerrum til at opbevare alt det, du ellers ikke kan finde plads til. Jo, mulighederne er mange, når du bygger en ny garage, og det er kun fantasien, der sætter grænser for hvad der kan lade sig gøre.
Mini-guide: Sådan bygger du selv en garage
Vil du gerne bygge din egen garage? Så finder du en mini-guide til opførelsen af din egen garage herunder. Vi tager udgangspunkt i en garage i træ, da det er det nemmeste materiale for gør-det-selv-typerne at arbejde med.
At bygge sin egen garage er typisk blandt de største gør-det-selv-projekter, som en handyman derhjemme typisk giver sig til i sin fritid. Du skal altså sørge for at afsætte betydeligt med penge til materialer til projektet – og ikke mindst en masse tid. Men hvis du hænger i, og gør dig umage, så kan en flot, ny garage i træ være hele umagen værd!
Nå ja – og du kommer selvfølgelig også til at spare en masse ekstra penge i processen, hvis du bygger din egen garage.
Er du klar med værktøjet? Så går vi i gang!
Du kan finde et byg-selv-garage-sæt online
Du kan ofte finde mange garage-byggesæt på nettet rundt omkring. Hvis du vælger at få en garage opført på denne måde, så koster det lidt flere penge end hvis du selv køber materialerne og lægger planen.
Til gengæld sparer du en god mængde tid i planlægningsfasen, for planen er allerede lagt ud for dig. I denne guide går vi ud fra, at du har købt sådan et sæt.
Vælger du et byggesæt, så kræver det selvsagt blot, at du følger guiden, der følger med. Men måske nogle af trinnene i guiden herunder stadig kan være dig til hjælp, når du går i gang.
Sæt dig ind i lovgivningen først
Når du vil bygge din egen garage, så er der selvfølgelig noget lovgivningsmæssigt, du først skal have styr på. For må du overhovedet gå i gang med at bygge en garage på din grund? Og i så fald – hvad er reglerne?
Når du går i gang med nyt anlægsarbejde på din grund, så skal du i udgangspunktet søge din kommune om lov. Med andre ord skal du altså starte på computeren, og få udfyldt de nødvendige ansøgnings-formularer. Formularerne kan du som oftest finde på din kommunes hjemmeside.
Her er nogle af reglerne vedr. konstruktion af nye bygninger på din grund, som du skal være opmærksom på.
Hvis garagen kommer til at have et areal på mere end 50 kvm, så skal du som udgangspunkt søge kommunen om tilladelse inden du går i gang. Er garagen mindre behøver du strengt taget ikke – men det er nu alligevel altid en god idé at rådføre dig med kommunen inden du går i gang.
Desuden skal garagen som minimum være mindst 2,5 meter fra naboen. Desuden må garagens tag ikke rage mere end 2,5 meter op i luften. Hvis garagen er højere skal du igen forbi kommunen for at søge om godkendelse.
Det er vigtigt, at du overholder de gældende regler ved nybyg. Hvis du har brudt nogle af reglerne kan du i værste fald blive tvunget til at rive garagen ned igen.
Hvad skal du bruge for at bygge en garage?
Du skal egentlig ikke bruge så forfærdeligt meget for at komme i gang med at bygge din egen garage. Herunder giver vi dig et simpelt overblik. Du skal bruge:
De nødvendige tilladelser fra kommunen
Garage-byggesættet
Materialer til at støbe et godt, solidt fundament til garagen (hvis det ikke er en del af byggesættet)
En god bunke værktøj
Masser af tid og tålmodighed
Når vi nu siger, at du skal bruge en masse tid, så betyder det ikke, at det absolut skal tage længe at bygge en ny garage. Har du en ven eller et familiemedlem, der er med på at give den en skalle i nogle dage hjemme hos dig? Så vil en forlænget weekend med godt vejr ofte være mere end tilstrækkelig til at få banket en god garage op.
Trin-for-trin: Byg din egen garage
Herunder får du en trin-for-trin-guide til at bygge din egen garage. Guiden er til for at give dig et overblik over processen som helhed – men vi kommer ikke til at gå i dybden med hvilke skruer, du skal bruge, eller hvad du skal forvente at finde i dit byg-selv-garage-kit.
Lav en plan for hvordan din garage skal se ud, og hvor på grunden den skal være.
Du vil have en ny garage – og du vil bygge den selv. Og ethvert projekt af denne kaliber kræver godt med planlægning. Læg ud med at finde ud af hvor på din grund det vil give bedst mening at bygge garagen. Mål op, og se hvor meget plads det kræver. Vil du have det fint med den plads, garagen kommer til at optage? Og er der stadig langt nok til naboen? Hvad med den øvrige plads til at køre rundt på din grund? Og hvordan med stien fra din hoveddør ud til garagen. Det hele skal gerne spille og passe sammen.Lav noget research på nettet, og find en god byg-selv-garage, som du vil bygge garagen ud af.
Vent med at købe din byg-selv-garage garage-kit til lidt senere. Lige nu vil du blot have et overblik over din egen plan – og det konkrete garage-kit kan fortælle dig lidt mere, du har brug for at vide. Led særligt efter dimensionerne på garagen, når den er opført. Passer den med de mål, du har foretaget? Eller skal du ud og måle op på ny?Søg kommunen om de nødvendige tilladelser.
Inden du køber noget som helst er det godt at sikre dig, at du overholder alle gældende regler og love. Det er surt at stå med noget dyrt, for så at få at vide, at du ikke må bygge alligevel. Hent de nødvendige tilladelser inden du går i gang med at handle ind til projektet.Køb sættet, og find ud af hvad du ellers mangler.
Det er ikke alle byg-selv-garager, der kommer med de nødvendige materialer til at støbe fundamentet, for eksempel. Find ud af om du skal bruge noget ekstra, og køb det ind. Hvis du allerede nu kan se, at du kommer til at mangle noget værktøj til processen, så kan du også gå på jagt efter det.Få målt op, og støb fundamentet til din garage.
Inden du kan gå i gang med selve byggearbejdet skal du have noget solidt og stabilt at bygge på. Her er det nødvendigt med et godt fundament til din garage. Få målt op, afskærm området med træ el. lign., og lav en støbeblanding. Husk, at bilen skal holde på fundamentet, så det skal forstærkes med metal-rammer. Du kan med fordel læse mere om støbning af fundament i vores egen guide til støbning af fundament.Så er det i gang med at bygge!
Nu er du kommet til det punkt i processen, hvor du med fordel kan invitere en ven over til en forlænget weekend med sved på panden og høj sol på himlen. Knap en bajer op, og kom i gang med byggearbejdet! Følg den manual, der følger med byg-selv-garagen.Giv garagen træbeskyttelse.
Når du er færdig med selve byggeprojektet skal garagen selvfølgelig beskyttes med det samme. Sørg for at give garagen godt med træbeskyttelse, så den lige fra begyndelsen af kan modstå vind, vejr og tidens tand. Så holder den længere.
Tillykke! Du har nu bygget din egen garage. Nyd alt det gode, som den giver dig og din bil!
Hent gode tilbud på en ny garage med det samme
Hvis du allerede nu står og tænker, at du ikke selv kan overskue at skulle til at bygge garagen, så er der selvfølgelig råd at hente.
Du kan med fordel udnytte dig af udbudsservicen hos vores samarbejdspartner, 3byggetilbud.dk. Her kan du helt gratis og ganske uforpligtende hente 3 tilbud fra lokale håndværkere på opførelsen af en garage på din grund. Det sparer dig både for tid og penge, når du sætter din opgave i et automatisk udbud.
Du bestemmer selv hvordan den skal se ud, hvad den skal indeholde, og hvor den skal stå. Men selve arbejdet tager andre sig af.
Er du klar til at hente 3 tilbud på opførelsen af en ny garage?