Anneks priser og tilbud

Få 3 uforpligtende tilbud på dit byggeprojekt

Skal du have ekstra plads til overnattende gæster, teenageren eller har du altid drømt om et separat arbejdsrum?

Fremragende

 

Så bør du overveje at få bygget et anneks på din grund.

 

Her på siden kan du læse meget mere om annekset, hvad det koster og hvordan du får bygget et.

Et moderne anneks ved siden af et større moderne hus.

Få ekstra plads til gæster, arbejde eller familien med et anneks

Annekset er en fremragende måde at udvide boligen på. Med et anneks kan du indrette endnu et værelse til et familiemedlem, der er ved at vokse ud af huset. Du kan også lave annekset til et gæsteværelse, hvis I ofte har overnattende gæster.

Eller hvad med et lækkert kontor, der ligger lidt uden for hjemmet? Så undgår du at blive distraheret over hvordan det ser ud derhjemme, og får et arbejdsområde for sig.

Jo, der er mildest talt et uanet antal muligheder med et anneks. Her er det kun fantasien, der sætter grænser for hvad du kan anvende annekset til.

Hvad koster et nyt anneks?

Alt afhængigt af anneksets størrelse og øvrige forhold vil et nyt anneks komme til at koste et sted mellem 25.000 kr. og 100.000 kr.

Noget af det, der har en afgørende effekt på den endelige pris på et anneks, er mængden af isolering, placeringen, om der skal installeres øvrigt VVS til køkken eller bad, osv.

Den største effekt på prisen på et nyt anneks er dog antallet af kvadratmeter, annekset skal være. Jo større anneks, du vil have, desto flere penge skal du være villig til at slippe for det.

De mindste annekser, du kan finde på markedet, starter ved omkring 10 kvm. Denne størrelse svarer til et lille værelse på ca. 3×3 meter, og egner sig bedst som et lille gæsterum. I dette tilfælde skal du faktisk ikke regne med at komme til at slippe så meget for annekset. Priserne på et lille anneks begynder ved omkring 15.000 kr., ekskl. isolering.

Vil du op og have et større anneks – fx et værelse af tilsvarende størrelse, men også med wc og bad, så begynder prisen på omkring 30.000 kr. Og hvis annekset skal være sin egen lille selvstændige ø med køkken, bad og 1-2 værelser, så ryger du hurtigt op i 70-80.000 kr., hvis ikke mere.

Du kan selvfølgelig altid spare penge ved at bygge selv. Og et lille anneks kan være et fremragende, overkommeligt byggeprojekt for gør-det-selv-personen. Ikke desto mindre er det stadig omfattende at bygge et anneks, og du skal have hænderne skruet ordentligt på, og have en masse tid til overs. På markedet kan du ofte finde gode byg-selv-annekser, hvor du får alle materialerne med. Det eneste, du herfra skal gøre, er blot at støbe et fundament, og efterfølgende samle annekset.

Hvis du ikke er parat til at bygge et anneks selv, men heller ikke vil slippe drømmen om et ekstra ude-rum, så kommer du ikke udenom at få professionelle til at opføre annekset for dig. Og her kan du tage udgangspunkt i de priser, vi har listet ovenfor.

Få 3 gode tilbud på et nyt anneks

Hvis du gerne vil have annekset bygget af professionelle, så er der råd at hente. Du er nemlig ikke henlagt til blot at skulle godtage det første og det bedste tilbud, du får fra et byggefirma.

ByggeXperten har indgået et samarbejde med tilbudstjenesten 3byggetilbud.dk. Her kan du sætte din anneks-opgave i udbud, og lade lokale byggefirmaer, håndværkere og entreprenører byde ind på opførelsen af dit nye anneks. Det koster ikke noget at bestille de 3 tilbud gennem 3byggetilbud, og det er også helt uforpligtende for dig. Du behøver altså ikke at føle dig forpligtet til at gå med et tilbud, hvis der ikke er nogen af dem, der er tilfredsstillende.

Det tager blot to minutter at sætte din opgave i udbud. Kunne det ikke være lidt spændende at se hvad lokale håndværkere vil tage for en opgave af denne type?

Jo, det kunne det da – lad mig hente de 3 tilbud med det samme! 

Hvad er et anneks?

Et anneks er en mindre bygning, der ligger fri af øvrige bygninger – omend et anneks ofte opføres på samme grund som en større “hovedbygning”. Annekser bruges ofte som gæstehuse. De kan være indrettet med køjer og skabe – og for at være lovlige at overnatte i skal de selvfølgelig også være isolerede og indeholde varme. 

Et anneks er derfor heller ikke det samme som et lukket skur eller lignende.

Et anneks tæller som en tilbygning til din bolig eller dit sommerhus. Derfor skal du også søge om byggetilladelse, hvis du gerne vil have et anneks. 

Nogle gange vil du høre, at der er en undtagelse på kravet om at søge byggetilladelse for et anneks. At undtagelsen er, at hvis de samlede tilbygninger på din grund ikke overstiger 50 kvm., så behøver du ikke at søge om byggetilladelse. Men det passer ikke. Det er ved lov bestemt, at du skal søge om byggetilladelse, når du opfører et anneks. Årsagen er, at annekset gælder som en tilbygning, og klassificeret som helårsbeboelse. Derfor indgår annekset også under bygningsrelementet. 

Søg derfor altid kommunen om en byggetilladelse inden du går i gang med at opføre dit nye anneks.

Du kan læse mere om kravene, der hører sig med at bygge et nyt anneks, længere nede på siden.

Se krav og regler for at bygge et anneks

Da et anneks er kategoriseret som en helårsbolig stilles der andre krav og regler for et anneks end for fx et skur eller et drivhus. Herunder gennemgår vi nogle af de regler, som du skal være opmærksom på, når du får dig et anneks. 

Du kan med fordel lave en tjekliste med hvert enkelt punkt herunder, og strege punkterne over efterhånden som du får undersøgt hvordan du kan overholde de specifikke regler på området.

Hav styr på bebyggelsesprocenten

Bebyggelsesprocenten er den procentdel af din grund, målt i areal, som bebyggelsen maksimalt må udgøre. For almindelige parcelhus-kvarterer er den tilladte bebyggelsesprocent typisk på 30%. Blandt sommerhuse er den tilladte bebyggelsesprocent 15%.

Det er vigtigt, at du overholder reglerne om bebyggelsesprocent på din grund. Hvis du kommer til at overskride bebyggelsesprocenten kan du risikere krav fra myndighederne om, at du river noget af bebyggelsen ned igen.

Når du opfører dit anneks skal du altså være sikker på, at bebyggelsesprocenten på din grund, når annekset står færdigt, ikke overstiger den maksimalt tilladte bebyggelsesprocent.

Tjek op på lokalplanerne i dit område

I nogle tilfælde kan du være heldig (eller uheldig) at bebyggelsesprocenten for dit område er bestemt i en lokalplan. I disse tilfælde vil bebyggelsesprocenten enten være højere eller lavere end den, der ved lov er fastsat som udgangspunkt.

Du kan ofte slå lokalplaner for dit område op på nettet. Alternativt kan du kontakte din kommune, din udlejer eller din boligforening for at se lokalplanen.

Placeringen af dit anneks

Der er også regler for hvor dit anneks må placeres på din grund. For selvom du måske ejer din egen grund, så er der grænser for hvad du må placere der – bl.a. af hensyn til naboer og lokalplaner.

De primære regler ang. placeringen af bebyggelser på grunden relaterer sig til afstanden mellem bebyggelserne og skel til naboer. For grunde til almindelige parcelhuse gælder det, at der fra bebyggelsen ikke må være mindre end 2,5 meter til nærmeste skel til nabo. I sommerhusområder er denne regel gældende med 5 meter til nærmeste skel.

En anden regel, der i nogle henseender kan være god at have styr på, har at gøre med distancen fra dit anneks til den primære bebyggelse på grunden. Hvis distancen fra dit anneks til selve huset er mindre end maks. afstand til skel (2,5 meter), så vil annekset og dit hus blive betragtet som én bygning. Det kan medføre yderligere regler ift. brandmæssige hensyn.

Højden på dit anneks

Der er også regler for hvor højt dit anneks må være. Hvis det er for højt kan det være forstyrrende for gadebilledet, eller blokere unødigt for naboers udsyn. 

Annekset må ikke være over 8,5 meter over terræn ved enfamiliehuse. For sommerhuse gælder det, at et anneks ikke må være over 5 meter højt.

Hvis du bygger tæt op ad din nabo – fx 2,5 meter fra skellet – er der flere regler for anneksets højde. Du må ikke bygge annekset højere end 1,4 gange længden til skel til nabo. Så hvis du fx bygger et anneks 2,5 meter fra skel, så må annekset højst være 1,4 x 2,5 = 3,5 meter højt.

Husk byggetilladelsen

Da et anneks er kategoriseret som en helårsbolig, og derfor som en bygning for sig, skal du have byggetilladelse fra kommunen før du går i gang med at opføre det. 

Sørg for at søge byggetilladelsen i god tid – landets kommuner bruger i gennemsnit 63 dage på at behandle en byggesag fra de har modtaget al dokumentation.

Krav til selve anneks-bygningen

Der er også en god del krav til selve annekset som bygning. Vi kan ikke liste dem alle her, men du får et uddrag med nogle af de vigtigste.

For det første, så skal annekset leve op til bygningsreglementet. For eksempel skal det varmeisoleres, og der skal også som minimum være en løfthøjde på 2,3 meter over 3,5 kvm. af gulvarealet i annekset.

Du kan finde bygningsreglementet her, hvor du kan læse om alle reglerne til nybygninger.

Disse byggeregler gælder altid

De ovenstående regler og krav til nye annekser gælder altid, når du skal have et nyt anneks. Det er helt ligegyldigt, om du vælger at bygge annekset selv, om du får det bygget af fagprofessionelle, eller om du får leveret en færdigbygget løsning i en pakke. Nye annekser skal altid overholde ovenstående krav til bebyggelsen.

Hvis du ikke overholder alle de ovenstående krav til nybebyggelse på din grund, så kan du risikere krav fra myndighederne om, at du skal rive annekset ned. Det kan derfor være en rigtig god idé at sætte dig ordentligt ind i reglerne fra start, og bruge godt med tid på at dobbelttjekke, at der er styr på alt inden du går videre.

Opsummering

Jo, der er mange krav at skulle holde styr på, når du skal opføre et anneks. Nogle gange kan det være en god idé, når du selv har lagt hele planen for opførelsen og lavet tegningerne, at få kyndige til at gå det hele igennem. Ofte kan du få kommunen til at hjælpe med denne del – og ellers kan et besøg og et blik på planen fra en byggesagkyndig også være en god idé.

 

Snak med en arkitekt om dit kommende anneks

Hvis du selv vil bygge dit eget anneks, så kan det være en rigtig god idé at få fat på en professionel arkitekt til at assistere dig. Arkitekten kan hjælpe dig med at visualisere drømmen, og sætte skub i kreativiteten. Arkitekten kan også lave tegningerne til dit nye anneks – tegninger, der bliver godkendt med det samme hos kommunen, og som er lette at bygge efter.

Arkitekten kan også hjælpe dig med et design på dit anneks, der spiller godt op ad den øvrige bebyggelse, der er på din grund. Arkitekten vil også kunne tænke i helhedsløsninger. For eksempel hvis du gerne vil have stier, der går fra huset og over til annekset – eller øvrige måder at forbinde tingene på.

Husk også at få fat i forsikringen, når du bygger et anneks

Når du bygger et anneks, så tæller annekset som helårsbolig på din grund. Med andre ord kommer annekset til at udvide det antal kvm., som I har til beboelse på grunden.

Når der kommer nyt til af denne kaliber på din grund, så er det altid en god idé at tage en snak med dit forsikringsselskab. Især om indboforsikringen.

Annekset skal selvfølgelig være dækket af jeres forsikring, præcist ligesom din nuværende bolig er dækket af jeres indboforsikring.

Et arkitekttegnet anneks i haven.

Byg dit eget anneks: Sådan gør du

Hvis du gerne vil bygge dit eget anneks har vi herunder inkluderet en lille trin for trin mini-guide, der kan hjælpe dig sikkert igennem processen. Vi antager i det følgende, at du har investeret i et byg-selv-anneks, der giver dig alle materialer til selv at opføre annekset.

Vi går altså ikke i detaljer med selve byggeprocessen i denne mini-guide – dér må du istedet rådføre dig i manualen i det byg-selv-anneks, som du har købt. Til gengæld tager vi os af alle de omkringværende faktorer, som du også skal have styr på. 

Brug derfor denne mini-guide til at danne dig selv et overblik over processen.

Trin 1: Sæt dig ind i reglerne

Først og fremmest skal du selvfølgelig sørge for at sætte dig ind i reglerne for et anneks. For må du overhovedet bygge et anneks på din grund – og i så fald, hvilke øvrige regler skal du så overholde?

Du kan finde en oversigt over de regler, du skal sætte dig ind i, længere oppe på denne side. Blandt reglerne kan vi her hurtigt nævne følgende:

  • Bebyggeprocenten skal overholdes

  • Lokalplanen skal overholdes

  • Der skal være plads til annekset på grunden, når 2,5 meters længde til skel medregnes

Ud over at sikre dig, at du overholder de gældende regler på området, kan det ofte også være en god idé at tage en lille snak med dine naboer om dine tanker og planer. Fortæl dem, at du planlægger at opføre et anneks – især hvis du planlægger at gøre det op ad skellet til deres grund. Jo mere du kan forberede dine naboer på hvad du har tænkt dig at gøre, desto mindre bliver risikoen for, at der vil udvikle sig ubehagelige nabostridigheder.

Trin 2: Læg en plan

Når du har dannet dig et overblik over reglerne, og intet er i vejen på denne front, så er det blevet tid til at lægge en plan.

Gå en tur rundt om dit hus på din grund. Hvor vil du gerne have, at dit nye anneks skal være? Her må du gerne tænke lidt smart. Skal det ligge på solsiden af huset? Kommer det til at blokere for noget udsigt – eller måske endda pynte? Hvordan er adgangen til annekset der, hvor du gerne vil lægge det? Hvor meget øvrigt anlægsarbejde kræver den placering, du har udtænkt? Og husk kravet til skel samt højde på annekset.

Når du har besluttet dig om en placering kan det være en god idé at afmærke placeringen på grunden for at hjælpe dig med at visualisere yderligere. Nogle pinde i jorden, og en opspændt farvet snor kan være behjælpelig her. Prøv at tage nogle mål, der kan hjælpe dig med at konkretisere størrelsen på formen af annekset. Mål gerne op til naboen. Undersøg hvad distancen til naboen tillader dig at bygge op i højden med dit anneks.

Du skal lave en tegning af annekset på din grund, sammen med øvrig bebyggelse, som du kan sende ind til kommunen, når du søger om byggetilladelse. Men det kan være en god idé allerede at lave dette i planlægningsfasen. Om end ikke andet, så for at hjælpe dig selv med at konkretisere dine planer så meget som muligt. Og hvis du allerede nu ved hvilket anneks, du har tænkt dig at købe, så skaf nogle tegninger af annekset på nettet eller fra forhandleren, som du kan indsætte i den tegning af grunden, du laver.

Du kan også med fordel søge om hjælp fra en arkitekt til dette punkt, hvis du ønsker det.

Trin 3: Søg om byggetilladelse

Du har nu tjekket op på reglerne, og lagt en god plan. Nu er det tid til at søge kommunen om byggetilladelse til at realisere din drøm, og bygge dit anneks!

For mange er det en stor ting at søge om byggetilladelse. Men faktum er bare, at hvis du har gjort dit fodarbejde godt nok, så er sandsynligheden for, at du får denne byggetilladelse, ret stor. Da kommunen godt kan tage en god rum tid om at behandle byggetilladelsen kan du godt væbne dig lidt med tålmodighed her. Den gennemsnitlige behandlingstid på byggesager i landets kommuner er på ca. 62 dage.

Trin 4: Støb fundamentet

Når du har fået din byggetilladelse er det tid til at begynde selve byggearbejdet på grunden. Som ved alle bygninger skal du selvfølgelig starte med at sikre dig, at grundlaget er i orden. Og det bedste grundlag at bygge et anneks på vil altid være, at du får støbt et ordentligt fundament først.

Trin 5: Byg dit anneks

Når du har støbt fundamentet er det blevet tid til at få bygget dit anneks op. Dette er den mest omfattende og intense del af arbejdet i forbindelse med at få et nyt anneks: selve byggearbejdet. Du kan derfor med fordel invitere de gode venner over, så du kan få lidt hjælp til byggeriet.

Følg manualen, som du har fået med i dit byg-selv-anneks. Sørg for at have alt det nødvendige værktøj og øvrige udstyr i orden.

Trin 6: Beskyt annekset

Tillykke med dit færdigt-opførte anneks! Men inden du lægger alle redskaber fra dig er det blevet tid til at beskytte dit anneks.

Nogle annekser bygges i mursten eller et lignende materiale – men langt de fleste byg-selv-annekser bygges i træ. Og hvis det også er tilfældet med dit nye anneks, så er det vigtigt, at du får annekset beskyttet mod vind og vejr. Det gør du bedst ved at påføre hele annekset et par lag træbeskyttelse i en ønsket farve.

Tag derfor lidt ekstra tid ud af kaldenderen, og påfør dit anneks træbeskyttelse i gode mængder. Så holder annekset meget længere.

Skal du have hjælp til at bygge et anneks?

Hvis du ikke selv har mod på at give dig i kast med projekt nyt anneks derhjemme, så er der råd at hente. Du kan nemlig også få fagprofessionelle personer til at hjælpe dig med at realisere din drøm.

Hos ByggeXperten hjælper vi dig gerne helt i mål med dette. Du kan med fordel benytte dig af tilbudsservicen hos vores samarbejdspartner, og hente 3 gratis og uforpligtende tilbud på opførelsen af et nyt anneks hos dig.

Du kan være i mål med din drøm om blot få uger – og første skridt kan du tage allerede nu. Det tager kun nogle få minutter.

Kunne det ikke være spændende at se, hvad du egentlig skal give for det anneks, du drømmer om?

Jo, det kunne det – lad mig bestille 3 tilbud på et nyt anneks med det samme!